Faldsled Bordet
En bordserie med mange konfigurationer der indrammer hverdag, fest og forretning
Din Tryghed - Vores Stolthed
Vi designer, udvikler og producerer møbler på vores snedkerværksted i Faldsled på Sydfyn.
Vi har valgt egenproduktion i Danmark og dermed valgt selv at tage ansvaret for kvaliteten af de møbler vi leverer til vores kunder. Erfaringen har nemlig vist os, at det er den eneste måde vi kan sikre, at vores kunder får møbler der rent faktisk kan holde på tværs af generationer.
Derfor tilbyder vi også dem der vælger at sætte vores møbler ind i deres hjem en unik LIVSLANG GARANTI TIL FØRSTE EJER.
Det betyder helt enkelt, at når du som privatperson køber møbler hos os, så er der garanti på dem lige så længe at de er i dit ejerskab.
Det handler i høj grad om din tryghed, men også en hel del om vores egen stolthed.


Er kvalitet altid synlig?
Det er også sjældent man kan se på et billede om et møbel er bygget med den omhu som sikrer det et langt liv.
Derfor vil vi i afsnittene herunder fortælle om nogle af de valg vi truffet i design, konstruktion og fremstilling som man måske ikke tænker meget over med mindre man er træmand, men som hver for sig gør den lille forskel der i sidste ende skaber et kvalitetsprodukt.

Det starter med bordpladen
Vores standard bordplader er fremstillet i 22 mm tyk massiv stavlimet egetræ. Derfor kan vi basere vores produktion på en "en tomme" råvare og sikre mindre spild i fremstillingen uden at kompromittere styrke eller æstetik.
For at sikre vores bordplader en lang levetid pløjer vi alle stavene i samlingerne. Den øgede limflade og mekaniske låsning af stavene man opnår med denne metode øger naturligvis produktionsomkostningen og materiale forbruget. Men det valg har vi truffet for at sikre, at du kan have dit bord livet ud.

Skal vi tale om konstruktion
Design er vigtigt! For godt design får mennesker til at holde af deres møbler. God konstruktion og godt håndværk får møbler til at holde lige så længe som mennesker holder af dem.
Fordi vi ikke fælder træer for sjov og fordi vi vil at du får et møbel for livet her hos os, har vi lagt meget tid og omtanke i konstruktionen af vores møbler.
I virkeligheden forlader vi aldrig helt konstruktionsfasen. Det er nemlig en afledt effekt af at vi producerer selv, at vi kontinuerligt forbedrer vores produkter på parametre som holdbarhed, funktionalitet og produktionstid.
Hvis du vil læse mere om hvad de tekniske detaljer på vores rektangulære udtræksborde betyder for dig kan du følge linket herunder.
Overfladebehandlinger der bliver
bedre med tiden
Vi arbejder kun med naturlige overfladebehandlinger i form af olie, sæbe og bejdse. Disse har det til fælles, at de trænger ind i træet i stedet for at lægge en hinde ovenpå det, som med en lakeret overflade.
For dig, som ejer af et af vores møbler betyder det, at du med nænsom rengøring og et minimum af vedligeholdelse opnår en stærkere overflade over tid og ikke skal bekymre dig så meget om nogen spilder på bordet.


En standard med flere konfigurationer
En af de helt store gevinster ved at producere vores møbler på eget værksted er at det giver os muligheden for at kundetilpasse mange af vores møbler på flere niveauer.
Vi tilbyder et bredt sortiment af bordstørrelser. Dem vi henover 3 årtiers erfaring har lært kan løse 80% af opgaverne. Vores borde er konstrueret i et system der tillader os at tilbyde forskellige ben og kantprofiler, der ændrer udtrykket ganske markant fra den ene til den anden.
For de sidste 20% af vores kunder tilbyder vi stor frihed i forhold til specialmål indenfor vores bordsystem.
Og for dem som ønsker det og er indforstået med de udviklingsomkostninger det medfører laver vi også specialdesigns som one offs eller i mindre serier til erhvervsindretning.