Udtræksborde til ethvert hjem

Som en kniv gennem smør
De fleste udtræksborde kendetegnes af 4 ben og en 2-delt bordplade. Vores synkron udtræksborde indeholder dog en række tekniske detaljer som er vigtige for møblets levetid og praktiske brug.
Med et synkronudtræk trækker du i den ene ende af bordet, hvorefter det åbner sig fra midten imens benene bliver stående. For at det nemt betjenes af en person uden løft eller brug af kræfter er der monteret nylonhjul under bordpladerne som de glider på.
Bordet som Martin er ved at trække ud på billedet måler 220x100 cm og med 2 tillægsplader hele 320 cm i længden, med komfortabel plads til 12 personer i armstole.
Bordet findes også i en mindre udgave som er 180x100 cm uden og 280x100 med tillægsplader.
Lige hvor du skal brug dem
Tillægspladerne opbevares under bordet, så de altid er lige ved hånden når du skal bruge dem. I arkivlisterne som de ligger på, har vi defineret et leje der sikrer at de ikke glider ned på gulvet selvom nogen støder ind i bordet.
Arkivlisterne øger samtidig bordets stabilitet, så vi godt tør sige at vi har et af de mest stabile udtræksborde på markedet.


Et levende materiale
Træ er et levende materiale. Selv efter at det er tørret og man har bygget møbler af det bliver det ved med at arbejde. Om sommeren når luftfugtigheden er høj udvider det sig og om vinteren når luftfugtigheden falder trækker det sig sammen.
Derfor gør vi 2 ting for at arbejde med materialet og ikke imod det. Dels fræser vi alle bordplader med en 2/10 mm dyb bue på midten. Træet tørrer nemlig hurtigere ude ved kanterne end på midten så på den måde sikrer vi tættest mulige samlinger året rundt.
Dertil kan beslagene som holder bordpladerne sammen justeres via et gevind for at imødekomme den naturlige bevægelse i træet.
Vi nedfælder dem også i bordpladerne, både for at gøre dem så diskrete som muligt og for at du undgår at rive bukser og strømper på dem.
Stærk når det gælder
Når vi designer og konstruerer vores borde har vi teknisk fokus på to ting. Bordets brugervenlighed og stabilitet i dagligt brug og at sikre at det har får et langt liv.
Fra ben, henover bordplader og beslag sparer vi ikke på godstykkelser eller kvalitet. Hjørnebeslag med 2 bolte giver et stabilt bord og u-jernsprofilerne som vi både monterer i hovedplader sikrer bordet mod nedbøjning når det er trukket ud.
I tillægspladerne betyder u-jernene at de ikke påvirkes af et tørt indeklima og altid passer perfekt i bordet.


Når du og bordet skal videre
Et bord med synkronudtræk skal man normalt løfte i sarg rammen på fordi bordpladerne er hæftet på beslagene inde ved bordets midte. Vi monterer vores borde med en transportsikring som låser plade os understel sammen under håndtering og flytning.
For at de små fingerskruer ikke skal blive væk fra dig har de en lille garage på indersiden af sarg rammen hvor de kan parkeres indtil de igen skal i anvendelse.
Udforsk vores sortiment
af borde herunder
Vi fremstiller alle vores møbler selv på værkstedet i Faldsled på Sydfyn og hvis ikke du finder den størrelse bord som passer i dit hjem i vores sortiment er du velkommen til at række ud til os.
Vi kan sandsynligvis lave det til dig,