En skibsbriks på steroider, sådan fik jeg vist kaldt den sovesofa som Peter og jeg lavede til Danmarks Næste Klassiker og det er måske ikke helt forkert.
Jeg efterstræber altid et bærende element af tidløshed i de ting jeg arbejder med. Det med at skabe ting som er enormt definerende for deres tid overlader jeg til andre og spiller på min bane, hvor det handler om at ære det gode håndværk og skabe ting som folk vil have i deres hjem eller deres virksomheder i mange år ude i fremtiden.
Her skulle vi løse en praktisk opgave og skabe en sofa som man kunne sove godt på og som kunne transformere sig fra sofa til seng i en mindre bolig - og fremtiden byder nok på flere små husstande med færre beboere pr enhed, så det følte vi også at vi skulle vi også tage højde for.
Selve rammen kommer aldrig til at forgå med massiv fingertappet eg og madrassen som vi købte ude ved Flemming i Den 7. Himmel er lavet i naturlatex, så den kommer jo i og for sig også direkte fra et træ og naturen selv.
Et interessant element blev vi introduceret til hos Mia som har Skumfabrikken og hjalp med polsterarbejdet. Det er selve fyldet som er et nyt koncept ved navn Dead Stock - altså dødt lager. Tekstiler som ikke kan sælges eller er til overs på den ene eller anden måde, som så bliver granuleret for at blive brugt som fyld i hynder og puder.
Herfra tillykke til Anders som fik sin fine sofa på podiet og lige så stort tillykke til de øvrige medvirkende som alle lykkedes med at skabe stærke bud på opgaven indenfor de små 3 uger vi har til rådighed til hver opgave.