Briefet til denne opgave var dejligt klart. Velsagtens det tætteste vi som møbelmennesker kan komme på at skulle løse en samfundsrelevant opgave i disse år.
Vi skulle i en small living kontekst skabe en hjemmearbejdsplads som man kunne benytte 8 timer om dagen og som kunne pakkes væk når arbejdsdagen sluttede.
I vores research, der på grund af den korte deadline nødvendigvis måtte være kvalitativ og ikke kvantitativ, stod det ganske klart at de fleste mennesker som har muligheden for at afsætte et rum til deres hjemmekontor foretrækker at gøre det, af den simple årsag at det giver mulighed for at rejse sig op, forlade lokalet og træde ud af arbejdssfæren og ind i privatsfæren.
Det viser sig at når arbejdspladsen rykkere mere eller mindre permanent ind i hjemmet, så øges behovet for at skelne mellem arbejdstid og fritid, hvilket faktisk er en modsat strømning end den vi har set siden den store “always on” bølge der var en følgevirkning af smartphonens sejrsgang i midt-nullerne.
Vi har altid en ambition om at lave møbler der dækker konkrete behov hos mennesker og Peter og jeg ser det vi har lavet her som et møbel, som ikke alene på få sekunder kan transformeres fra arbejdsplads til reol når computeren slukkes, men over et helt liv transformeres efter menneskets behov.
Når systemet rulles ud (og det bliver det) så kan det bygges ind, ud og om til et utal af funktioner og kan med ganske få moduler konfigureres som alt fra sengebord, henover hjemmearbejdsplads og til kæmpe rumdeler i et kontor.
Vi valgte enkle materialer i høj kvalitet. Metalrør som bærende konstruktion, messing hyldebærere og hylder i en blanding af linoleum og egefiner.
Ledningsføring og indbygget USB oplader havde vi i øvrigt også nået til dagen og møblet lever op til de basale myndighedskrav om hjemmearbejdspladser, og som det væsentligste specificerer at en arbejdsplads skal kunne individuelt højdetilpasses brugeren, at skærm og tastatur skal kunne skilles fra hinanden og at man skal have en vis afstand til skærmen.
For mig var dette den sjoveste opgave at løse må jeg sige og vi havde fed energi undervejs, selvom ham den unge snedker altså sov igennem vækkeuret en enkelt morgen.
